Uncategorized

januar 20, 2018

80’er kostume til din spraglede personlighed

Udklædningsfester er noget af det sjoveste for børn og voksne i alle aldre. Især unge og voksne holder tit fester, hvor man skal komme i et kostume eller en anden form for udklædning. Og rigtig tit er det en 80’er-fest, fordi det bare er en tidsperiode, det er nemt at klæde sig ud til og ikke mindst finde sin indre spraglede personlighed frem til. Især fordi det er en periode, der har så mange forskellige muligheder for at klæde sig ud og give den gas med alt muligt forskelligt – både smykker, hatte og andet tilbehør.

Find farverne frem

80’er kostumeHvis der er én ting, der siger 80’erne, så er det farver. Rød, gul, grøn, pink og neonfarver ikke mindst. Så når du skal finde frem til det perfekte 80’er kostume, handler det om at tænke i farver. Og så er det næsten lige meget, hvordan du ellers ser ud.

Skal du give den lidt mere gas, er der flere ting end bare farverne, du kan gøre. Korte shorts er først og fremmest et godt udgangspunkt. Og rigtig gerne i en stærk neonfarve eller i sølv måske. Er du ikke lige til det, kan du prøve dig frem med et par trompetbukser. De må også gerne være i en stærk farve, selvom du måske har lyst at tage dem på i sort.

Det næste, du skal finde frem, er en masse plastiksmykker. Helst i pangfarver, så du virkelig ligner hele farvepaletten. Både øreringe, store halskæder og masser af armbånd. Sidst men ikke mindst kan du med fordel tilsætte et par benvarmere i en valgfri neonfarve. De går i hvert fald godt til de korte shorts eller en spandexdragt i skrigende neonpink eller neongrøn.

Kendt i 80’erne

Udover at du kan klæde dig lidt som du vil, kan du selvfølgelig også gå den vej, der hedder ”en kendt”. Og 80’erne var fyldt med alle mulige ikoniske sangere, sangerinder, skuespillere og ikke mindst film, som man hurtigt kan komme til at ligne, hvis man vil. En af de mest kendte og med flest kostumer igennem sin karriere, er Madonna. Her kan du give den gas med blonder, smykker og søde, lyserøde farver – og så selvfølgelig blande dem med en masse rock som en læderjakke eller et par biker-handsker.

En anden meget ikonisk type er Michael Jackson. Her skal du have fat i en hat og et par hvide hansker, og så er du godt kørende. Smid en palliet-skjorte ind over, og så kan du sagtens moonwalke dig igennem aftenen.

Der findes også mange ikoniske film fra 80’erne, hvor du hurtigt kan finde inspiration til kostumer. Top Gun kræver et par solbriller og en kedeldragt, Star Wars, Indiana Jones, Tilbage til Fremtiden, Karate Kid og så videre. Der er masser af muligheder, så det er bare med at komme i gang med udklædningen og finde det 80’er kostume, der passer bedst til dig. Måske har du endda fået mod på selv at holde en 80’er-fest